Generelle forretningsbetingelser for OREV ApS, CVR-nr. 35890890

1. Forretningsbetingelsernes omfang Disse forretningsbetingelser gælder for alle aftaler indgået med OREV ApS (herefter ”OREV”), medmindre der er indgået særlig aftale, hvoraf det fremgår, at disse vilkår er fraveget. OREV indgår alene aftale om levering af produkter til erhvervsdrivende, og kunden betragtes som sådan, uanset hvordan denne er organiseret. Kunden har ved indgåelse af aftale med OREV modtaget et eksemplar af disse forretningsbetingelser.

2. Tilbud Ved tilbud afgivet af OREV er alle de i tilbuddet anførte priser og andre vilkår kun gyldige indtil tilbudsfristens udløb. Hvis kunden ønsker ændringer af nogen art i et tilbud afgivet af OREV, er dette tilbud ikke længere bindende for OREV. Efter udløbet af en tilbudsfrist bortfalder tilbuddet uden videre.

3. Priser Alle priser aftales konkret mellem kunden og OREV. Alle priser er eksklusiv moms, afgifter og installationsudgifter, medmindre andet udtrykkeligt er skriftligt aftalt. OREV kan opkræve særskilt betaling og gebyrer for supplerende installationer, tjenester, funktioner, faciliteter, engangsydelser m.v., som ikke specifikt er indeholdt i tilbuddet.

4. Betaling Alle betalinger fra kunden skal ske senest 14 dage fra fakturadato. Betaling sker i danske kroner, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. OREV er berettiget til at opkræve renter fra betalingsfristens udløb, og indtil betaling sker. Renten udgør 2 % af kundens skyldige hovedstol pr. påbegyndt måned. Andre betalingsvilkår end de ovenfor anførte skal aftales skriftligt.

5. Levering Leveringsstedet er ex Works (Incoterms 2010). OREVs forretningssted er Løkkegravene 138, 5270 Odense N. Leveringstid aftales individuelt for hver enkelt aftale. Såfremt den aftalte leveringstid overskrides med mere end 30 dage, er kunden berettiget til at annullere købet. Bortset herfra kan kunden ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor OREV i tilfælde af for sen levering.

6. Reklamation Kunden skal straks efter levering undersøge det leverede grundigt for fejl og mangler. Kunden skal reklamere skriftligt overfor OREV straks efter en mangel ved de leverede produkter er konstateret eller burde være konstateret. OREVs ansvar for fejl og mangler bortfalder 12 måneder efter levering. I tilfælde af kundens reklamation over for OREV, er OREV berettiget til efter eget valg at udbedre de konstaterede fejl og mangler ved enten reparation, ombytning eller refusion af købesummen. Bortset herfra kan kunden ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende mod OREV som følge af fejl og mangler. OREV giver ingen garantier eller indeståelser vedrørende de leverede produkter.

7. Ansvarsgrundlag og erstatning Kunden bærer det fulde ansvar for kontrol af dimensioneringen af de leverede produkter i forhold til Kundens påtænkte anvendelse heraf, og OREV er ikke ansvarlig såfremt leverancens dimensionering efter leveringen medfører en mindre vanding end forudsat af Kunden. OREV er aldrig erstatningsansvarlig for indirekte tab, herunder avancetab, produktionstab, tab som følge af, at ydelser og leverancer fra OREV ikke kan benyttes som forudsat, eller tab som følge af, at en aftale med trediemand falder bort eller misligholdes. OREV er heller ikke ansvarlig for eventuel rådgivning der ydes til kunden og OREVs erstatningsansvar er således begrænset til de leverede produkter og omfatter aldrig eventuel rådgivning leveret til kunden. Kundens krav mod OREV kan aldrig overstige købesummen for den enkelte leverance. Kunden er altid forpligtet til nøje at følge OREVs anvisninger og anbefalinger med hensyn til anvendelsen af det leverede. Fejl og mangler, der skyldes uegnet/ukorrekt opbevaring eller anvendelse fra kunden eller tredjemands side, kan ikke gøres gældende mod OREV. Returfragt afholdes altid af kunden.

8. Ansvar for tingskade forvoldt af leverancen efter overtagelsen (produktansvar) OREV er ikke ansvarlig for skade forvoldt af leverancen efter overtagelsen: a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens leverancen er i kundens besiddelse. b) på produkter, der er fremstillet af kunden, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af leverancen forårsager. Kunden skal holde OREV skadesløs såfremt OREV ifalder et ansvar over for tredjemand, der overstiger OREVs ansvar overfor Kunden i henhold til nærværende forretningsbetingelser. I intet tilfælde er OREV ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.

9. Force majeure Kunden kan ikke gøre krav gældende mod OREV, såfremt den manglende levering og funktionalitet skyldes forhold uden for OREVs kontrol, herunder blandt andet lynnedslag, oversvømmelse, ildebrand, krig, strejke og lockout, herunder også strejke og lockout blandt OREVs medarbejdere. 10. Ejendomsforbehold OREV forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt til OREV eller til den, OREV har tiltransporteret sin ret. Ved omdannelse eller bearbejdning af det solgte opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til den værdi, det solgte repræsenterede ved salget.

10. Ændring af forretningsbetingelser OREV kan foretage ændringer af disse forretningsbetingelser uden forudgående varsel.

11. Tvister Tvister afgøres efter dansk ret og retssag anlægges ved OREVs hjemting som rette værneting.